På denne side kan du læse om vores to dejlige børn Johannes og Rebekka Rosengreen Ramlov. Johannes blev født d. 19. september 2004, mens Rebekka kom til verden d. 13. december 2007. Begge børn bor i et ældre hus i Gl. Skejby, Århus sammen med os deres forældre Anne og Kaspar.
Vi har opdateret denne side siden inden Johannes blev født og bruger den til at give familie og andre interesserede et indblik i børnenes hverdag. Det meste af vores familie bor i Nordjylland, så bloggen har været en god måde at holde kontakten på.
Vi ønsker dig god læsning og efterlad endelig en kommentar på børnenes blog. Det er så hyggeligt
Nedenfor kan du se de nyeste indlæg i henholdsvis Johannes' og Rebekkas blog.
| Johannes' blog | 21/09/2010 |
Johannes 6 år21/09/2010
I søndags blev Johannes så 6 år gammel. Vi startede morgenen stille og roligt med at pakke gaver op og spise rundstykker, før vi skulle gøre klar til, at familien kom på besøg til eftermiddagskaffe og aftensmad. Johannes fik flere gode gaver bl.a. en Nintendo DSi, som han næsten ikke var til at skille fra. Vi havde alt i alt en rigtig god dag, selvom Johannes ikke var vild med, at vi sådan skulle synge fødselsdagssang for ham, så han holdt sig for ørerne, mens vi sang. Mandag kom drengene fra Johannes' skoleklasse på besøg (15 stk.), og det blev en dag med gang i den. Vi startede med at få mad, hvorefter drengene legede lidt. Derefter startede skattejagten, hvor de bl.a. fik hænderne i ulækre ting for at finde glaskugler, legede kimsleg, lavede hinanden til mumier med toiletpapir og sprængte balloner for at få et skattekort. De fik da fundet skatten med de obligatoriske slikposer hvorefter der var fodbold i haven og krig indenfor. Herefter stod den på "brunsvin" (som en af drengene sagde) med flødeskum og slik, boller og saftevand, hvorefter drengene blev hentet kort tid efter. Herefter hentede vi Rebekka, der havde hygget ovre hos Moster og Caroline og tog i IKEA og spiste. Vi var godt trætte om aftenen, men Johannes havde haft en rigtig god dag. Postet i Fødselsdag af Kaspar Rosengreen Nielsen | 3 kommentarer | |
| Rebekkas blog | 11/08/2010 |
Tilbage til hverdagen11/08/2010
Så sluttede tre ugers sommerferie. Vi har nydt at være hjemme sammen, den første uge var vi i Sverige i en campinghytte og på ture til Astrid Lindgrens verden. Rebekka taler stadig en del om Pippi. De sidste dage druknede desværre i regn, da måtte vi sande at 16 kvm og to børn ikke er en god kombi. De sidste uger blev tilbragt hjemme og da ferien nærmede sig sin afslutning, startede Johannes i SFO hvilket fik Rebekka til at insistere på at hun skulle have madpakke herhjemme også. Mandag morgen var hun meget klar til at komme tilbage til vuggestuen med hundemadpakke, hun stortrives derovre og nyder at være blandt de ældste børn. Postet i Ferie, Vuggestue af Anne Ramlov | 2 kommentarer | |